Principper

Principprogrammet er foreningens overordnede politiske skrift, og beskriver foreningens grundlæggende politiske principper på centrale områder. Principprogrammet kan kun ændres på landsmødet med 2/3 flertal.

Frihed og stat

Regeringsmagten udspringer af folket, hvor alle er født frie og ligeværdige, hvilket også betyder at monarkiet bør afskaffes, så ingen mennesker nyder særstatus på baggrund af deres ophav. Det er statens primære formål at værne om borgernes rettigheder og yde dem nødvendig sikkerhed samt beskyttelse mod krænkelser af disse rettigheder. Det er derfor en statslig opgave at opretholde politi, retsvæsen og forsvar. Individet bør være frit til at gøre, hvad det vil, så længe det ikke skader andre og begrænser deres frihed. Magtens tredeling, bestående af opdelingen mellem den udøvende, dømmende og lovgivende magt, skal være fuldstændig. Ligeledes bør staten bygge på et sekulært grundlag, og bør altid være religiøst neutral. Subsidiaritetsprincippet bør følges: Politiske beslutninger bør altid træffes på det laveste administrative niveau (herunder individniveau) der fyldestgørende kan træffe beslutningen.

Universelle rettigheder

De negative frihedsrettigheder er universelle og ligeligt gældende for alle individer. Liberal Alliances Ungdom kæmper for disse rettigheder ikke kun i vores hjemland, men også på verdensplan.

Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik

Alle former for reguleringer og indgreb i arbejdsmarked og erhverv bør minimeres. Ingen industri bør understøttes med statslige midler eller særlovgivning. Staten bør ikke drive virksomhed på det private marked eller have erhvervsmonopoler. Staten bør som udgangspunkt ikke blande sig i private kontrakter og forhandlinger.

Boligpolitik

Vi ønsker et frit og fleksibelt boligmarked. Huslejeregulering skal afskaffes og kommunal- samt statslig by- og anlægsplanlægning skal begrænses. Statens og kommuners mulighed for at ekspropriere bør indskrænkes.

EU-politik

EU har historisk været en afgørende del af opbygningen af europæisk frihandel, samarbejde og fred. Det moderne EU’s tiltagende centralisering af magt og forøgelse af ansvarsområder udgør dog en trussel mod borgernes frihed. Danmark bør fortsætte som kritisk medlem af EU og bør tilstræbe at modarbejde unødvendig centralisering af magt samt føderalisering. Danmark skal fortsat indgå i et europæisk samarbejde om fri bevægelighed af varer, kapital, tjenester og arbejdskraft.

Finans- og pengepolitik

Staten skal føre en ansvarlig finanspolitik, hvor der er styr på de offentlige finanser.

Staten skal som udgangspunkt ikke operere med et strukturelt underskud på

statsfinanserne. Der bør grundlæggende være gennemsigtighed med de offentlige

udgifter.

Forsvarspolitik

Danmark skal have et stærkt og professionelt forsvar, der til enhver tid lever op til vore

internationale forpligtelser. Danmark skal være i stand til at varetage såvel indenrigske

som internationale sikkerhedspolitiske opgaver. Værnepligten og andre former for tvungen

militærtjeneste skal afskaffes.

Immigrations- og integrationspolitik

Danmark bør have åbne grænser, herunder fri indrejse- og opholdsret. Integration bør ikke være et statsligt anliggende. Det bør tilstræbes at have en asylpolitik, der hjælper folk på flugt uden at gøre dem til passive klienter.

IT-politik

IT og internettet spiller en stadigt større rolle for virksomheder og private, og det er derfor vigtigt at sikre, at vi bevarer internettets grundværdier, som er frihed til anonymitet og vidensdeling. Der skal arbejdes for et frit internet, der kun reguleres for at sikre individets rettigheder, og der skal fjernes unødvendige regler og love. Derudover skal statens og virksomheders muligheder for at indsamle data om borgerne begrænses, da denne indsamling udgør en trussel mod privatlivets fred.

Klima-, energi- og miljøpolitik

Der skal sigtes efter en bæredygtig og markedsdrevet klima-, energi- og miljøpolitik.

Afgifter skal alene dække negative eksternaliteter. Ansvaret for forurening ligger hos den

der forvolder skaden, hvorfor denne også skal betale. Klima- og miljøproblemerne løses

bedst gennem privat ejerskab samt gennem markedsbaserede løsninger som helhed med et

minimum af statslig indblanding

Kultur, kirke og kongehus

Al statslig kultur-, medie- og idrætsstøtte skal afskaffes. Ingen religion må i sin omgang

med staten møde positiv eller negativ særbehandling, og staten skal bygge på et

sekulært grundlag. Ingen borgere skal i kraft af deres ophav nyde særstatus, og

kongehuset skal derfor ikke anerkendes af staten.

Landbrugs- og fødevarepolitik

For at sikre et frit og åbent marked bør fødevareerhvervene kun begrænses i deres udvikling af råvarer og produkter, hvis produktionen resulterer i negative eksternaliteter. Endvidere bør alle støtteordninger til fødevareproduktionen fjernes.

Ligestillingspolitik

Alle mennesker er født lige, frie og selvejende. Alle mennesker er stillet lige over for hinanden, loven og staten, uanset køn; etnisk afstamning; race; religiøs, politisk eller anden overbevisning; seksuel orientering; ophav; civilstatus; social eller økonomisk status, og generel adfærd. Staten må aldrig diskriminere bestemte befolkningsgrupper eller individer – hverken positivt eller negativt. Der skal fra politisk side tilstræbes lige rettigheder blandt samfundets individer – men ikke lige resultater. Virksomheder, organisationer og individer skal ikke påtvinges særbehandling af udvalgte befolkningsgrupper.

Nordisk samarbejde

Vi er tilhængere af et nordisk samarbejde, så længe det er frivilligt og mellemstatsligt. Vi skal ikke udvikle et Føderalt Norden.

Retspolitik

Retspolitikken skal altid tage sit udgangspunkt i individet og individets rettigheder, herunder retten til egen person, til privat ejendom og til at kunne ytre sig frit. Ingen bør kunne sanktioneres for handlinger, der ikke skader andre end dem selv. Personskadelig kriminalitet, frihedsberøvelse og andre ikke-offerløse kriminelle handlinger skal derimod sanktioneres hårdt og konsekvent. Man er uskyldig, til det modsatte er bevist, og man bør ikke kunne stilles til ansvar for andre individers brud på loven. Lovsystemet bør være gennemskueligt og forståeligt, og det skal derfor tilstræbes at antallet af love ikke er unødigt højt, eller af unødigt høj kompleksitet.

Skattepolitik

Skatten på indkomst og indtægt skal være flad og så lav som mulig. Skattesystemet bør primært beskatte negative eksternaliteter og jord. Afgifter bør reduceres, og fradrag bør afskaffes til fordel for et mere simpelt og gennemskueligt skattesystem. Dette sikrer åbenhed, og at alle behandles lige. Skatter og afgifter bør som udgangspunkt ikke have til hensigt at være adfærdsregulerende. Der skal være en skattefri bundgrænse.

Socialpolitik

Det er et grundlæggende princip for samfundet, at vi skal hjælpe hinanden. Civilsamfundet og medmenneskeligheden bør ikke begrænses af statslig indgriben og forsorg. Staten bør dog sikre adgang til grundlæggende fornødenheder.

Sundhedspolitik

Sundhed er den enkeltes ansvar og investering; Sundhedsydelser bør udbydes på det private marked og skal som udgangspunkt være privatfinansieret. Folkesundhed er ikke et statsligt anliggende. Staten bør understøtte dem, som er ude af stand til at tegne en sundhedsforsikring. Alle frivillige indgreb i egen krop der ikke direkte skader andre, herunder brug af narkotiske stoffer, skal ikke forbydes af staten. Statens ansvar for at yde forbrugerbeskyttelse er skærpet i forbindelse med medicinske produkter og ydelser.

Trafik- og infrastrukturpolitik

Udbygningen og vedligeholdelsen af infrastrukturen i Danmark skal foregå på markedsvilkår. Kollektiv transport skal ikke være ejet af det offentlige, og staten skal hverken favorisere eller støtte bestemte transportformer.

Uddannelsespolitik

Uddannelse er den enkeltes ansvar og investering; uddannelsesinstitutioner bør være private. Staten bør dog understøtte muligheden for en grunduddannelse til alle. Forskning skal så vidt mulig være uafhængig af politiske interesser.

Udenrigspolitik

Dansk udenrigspolitik bør hovedsageligt baseres på frihandel og diplomati. Dog kan militære interventioner retfærdiggøres, såfremt der bliver begået alvorlige menneskerettighedsforbrydelser. Handel med andre stater bør tilstræbes frem for subsidier og bistand. Danmark bør ikke yde udviklingsbistand, da meget tyder på at det er skadeligt eller i bedste tilfælde ingen effekt har. Danmark bør desuden gennem internationalt engagement modarbejde indgriben i de negative frihedsrettigheder.